
Det er ikke en drøm. Det er virkelighed.
Området
Bare 25 kilometer nord for København ligger Hørsholm, hvor du finder smukke skove kun få minutter fra Øresunds blå vand med de lækre strande.
Tilbring en dejlig dag i den populære Rungsted Havn, der byder på et væld af lækre spisesteder og specialforretninger – også uden for badesæsonen. Eller spis en is og se de flotte både, der sejler ind og ud ad havnen. Blot ti minutters gang fra PH Park finder du Hørsholms pulserende centrum, hvor den moderne gågade fra 2015 rummer et rigt byliv med mange lækre butikker til ethvert behov.


Haletudser, planter og gamle træer
I den offentlige park vil børnene kunne muntre sig med at fiske haletudser fra træbroen, der slynger sig over sølandskabets blå vand. Eller lade skøjterne suse henover isen på en frostklar vinterdag. Søndagene kan nydes med en stille gåtur ad parkens smukke stier, hvor man bevæger sig blandt et væld af farverige planter og knortede gamle træer fra den tidligere hospitalsgrund. Og når sommeren sætter ind med lune og lyse tider, byder PH Park på et væld af muligheder for at nyde de lækre sommerdage. Enten sammen med naboen på et af parkens mange mødesteder eller i familiens hyggelige selskab på altanen. Ønsker man tid til fordybelse, er der rig mulighed for at sætte sig på en bænk i løvtræets svalende skygge og lade sig forføre af områdets skønhed.
Kultur og aktiviteter
Hvad end fritiden skal gå med golfspil, en ridetur i skoven, en tur i svømmehallen eller anden sportslig udfoldelse har tilbyder Hørsholm et væld af muligheder. Med sin centrale placering ligger PH Park ikke langt fra de populære golfbaner i Hørsholm og Rungsted, mens svømmehallen befinder sig blot en kort cykeltur væk. Skal hesten motioneres venter blandt andet Hørsholm Rideskole med sine vidunderlige, historiske bygninger og skoven som nærmeste nabo. Kulturelskere vil kunne udvide horisonterne i det smukke kulturhus Trommen, der byder på både bibliotek, teater og koncerter fra ind- og udland. Og for beundrere af en af Danmarks største forfattere Karen Blixen, er et besøg i hendes hjem Rungstedlund, der nu er indrettet som museum altid et nyt besøg værd.


Slap af i grønne og blå elementer
Adskillige rekreative områder i Hørsholm findes nær skovene og kystområderne langs Strandvejen. Der er flere lækre badestrande både ved Rungsted Havn og omkring Mikkelborg. Motionsruter i natur og grønne omgivelser findes der et utal af i området og i det største skovområde, Folehave kan man støde ind i både rådyr, hare og grævling samt nyde det rige fugleliv og falde over både duehøge og træløbere.
